Mange lever i dag en meget stresset tilværelse, hvor de en stor del af tiden er optaget af tanker om fortiden eller bekymrede tanker i forhold til fremtiden. Dette kan gøre det vanskeligt at være i nuet og betyde, at man går glip af mange oplevelser, fordi opmærksomheden vandrer.
Mindfulness træning er en form for opmærksomhedstræning, hvor man søger at forbedre evnen til at være til stede i nuet på en ikke vurderende måde, bla.via meditation. Hovedbevæggrundene for at lære mindfulness er dels at blive mere nærværende og dermed få mere med sig af det liv, vi lever, dels at forebygge og reducere de vanskeligheder, der knytter sig til f.eks. stress, tilbagevendende depressioner, angst og kroniske smerter.
Et eksempel på at være opmærksomt nærværende og det modsatte kan være: At sidde og lege og tale med børnene, koncentrere sig og være opmærksom på, hvad der sker, hvad de siger, hvordan de ser ud, og alle de oplevelser samværet giver. Og dermed ikke sætte sig og småsnakke med børnene, mens man tænker på noget, der er sket på arbejde, eller på alt det man skal nå inden man går i seng.

Mindfulness handler i høj grad om accept, det at være med det, der er, både det positive og det negative. Nogen gange kan accepten i sig selv være en forandring, og andre gange kan accepten være første skridt, inden man handler. Ofte handler vi for meget og for hurtigt – ofte forsøger vi også at handle / problemløse på områder, hvor vi ikke kan handle, fx. pludselig arbejdsløshed, fysisk smerte, søvnløshed. Det samme kan gøre sig gældende i forhold til ting fra fortiden, som man ikke kan ændre på, men alligevel bruger en masse tanker på – eller bekymringer vedr. en fremtid, som man dybest set ikke kender. Accept af at jeg fx. lige nu ligger søvnløs, og det er som det er, fremfor at tænke på konsekvenser i morgen, gør måske at jeg rent faktisk falder søvn. Med andre ord, vi øver vi os i at acceptere verden, som den er lige her og nu, og ikke som vi ønsker den skal være.

I mindfulness træning benytter man metaforen om at vi har to mentale gear, ”Et gøre gear” og ”Et være gear”.

Gøre-gear udløses, når vi registrerer, at ting ikke er, som vi ønsker de skal være. Det naturlige næste skridt er at gøre noget ved problemet, at handle på det. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt, fx at det ikke hjælper på min søvnløshed at stå op og spise lidt, så forsøger vi at overanalysere os ud af problemet, fx tanker som: ” gad vide hvorfor jeg har det sådan………….hvad nu hvis jeg er søvnig i morgen på arbejde, vil de så fyre mig, og hvordan kan jeg så klare forældremødet i aften etc…”

Når man er i være-gear, så forsøger man ikke at handle sig ud af eksempelvis søvnløshed. Man accepterer, at sådan er det lige nu. Man ser, at tanker er mentale fænomener, der som skyer på himmelen kommer og går, og ikke nødvendigvis er en sand afspejling af virkeligheden. Man lægger mærke til, at man har tanker, men lader sig ikke kidnappe af tankerne – lidt som hvis man står ved siden af en motorvej og kikker på bilerne versus at stå midt på motorvejen (hvor tankerne kan sammenlignes med bilerne).

Vi har brug for begge gear, men opgaven er at lægge mærke til, når vi skifter gear. Eksempelvis når vi sidder og leger med vores børn, og ønsker at være nærværende og tilstede, så opdager vi, igen og igen, at tankerne er vandret til en arbejdsopgave, som ikke er gjort færdig (gøre-gear), eller til noget der skete tidligere på dagen, som stadigvæk dukker op i bevidstheden. Når vi opdager, at vi er i gøre-gear, så er vi jo lige præcis tilstede i nuet og så har vi et valg, hvor vi med venlighed retter opmærksomheden tilbage til børnenes leg.

De fleste mennesker er det meste af deres tid i gøre-gear. Lidt forenklet kan man sige, at man i mindfulness træner være-gearet.

Det er vigtigt at huske, at mindfulness træning i første omgang ikke handler om at blive tanke-tom. Vores sind er som havet, der sjældent er stille. Nogen gange er der høje bølger (= mange tanker), andre gange er der mere stille (=færre tanker). Men ved at vi er opmærksomme på tankerne (= bølgerne) og accepterer, at det er sådan, det er lige nu, så oplever mange, at der bliver mere stille. Når der bliver mere stille, så ser vi mere klart. Måske vælger vi ikke at gøre noget, eller også så handler vi mere fornuftigt på problemet, fremfor at handlingen foretages ud fra den følelsesmæssige tilstand, man er i lige nu.